Jeg hedder Tina. Jeg har taget den 4-årige frisøruddannelse på Herningsholm erhvervsskole, og har arbejdet i saloner i Skanderborg og Horsens.
I maj 2017 startede jeg mit eget lille eventyr som selvstændig frisør.

Min salon finder du på davdingvej, på en stor gård med utrolig mange dyr.
Her bor jeg sammen med min kæreste og vores tre små stjerner Stelle, Asteria og Junior.
Kort vil jeg beskrive min salon som;

En gårdsalon med udsigt, solens stråler på svalegangen, én ko eller 1000 der muuh’er i baggrunden, en stor traktor på marken og duften af en dejlig kop kaffe, kan man ønske sig mere? Derfor også navnet, Cut’N’Cosy (klip og hyggeligt) for med begge ben plantet solidt på jorden, i ro og velvære, med sød musik i ørene, hygge og professionel behandling, byder jeg alle velkomne, store som små, gamle som unge.

Min salon er det perfekte rum, for at komme HELT ned i gear, for med udsigten ud over haven, om det er forår, sommer eller vinter, ja så kan udsigten bare noget i sig selv. Personligt, så er jeg blevet træt af saloner der føles som en banegård, med kunder ud og ind og en konstant larm af føn og snak, her er der kun snak og larm hvis du selv ønsker det og ellers fuldstændig ro og en ren flugt fra hverdagens stress og ja. JEG ELSKER DET!

Og ja, I må gerne gå ud og klappe en ko og en nyfødt kalv bagefter, bare husk at se jer godt for, de køre med store maskiner her (altså de ansatte ikke køerne) (: